Simic er helt på toppen igen og er begyndt at tage på i vægt.
Hvalpene har fået øjne og er meget aktive. De er begyndt at lege med hinanden og kæmper vildt for at styre motorikken.
Simic har fået morgenmad og frokost i hvalpegården, så de andre voksne hunde ikke skulle stå og stirre på hende, men til gengæld begyndte hvalpene at stjæle af maden.
Selvom hvalpene ikke har fået tænder endnu prøvede jeg alligevel at tilbyde dem blendet kød med A-38. Skålen blev hurtigt tømt og jeg tror det meste havnede i deres maver. Resten var smurt ud over hvalpene og 2 af dem fald i søvn i skålen!!! lækkert.
Den første dag fik de kun den ene portion, men får nu 2 gange dagligt. Når tænderne kommer får de en portion mere.
De har allerede fundet ud af hvordan man kommer ud af hvalpegården, når lågen er åben.
Catch er bare så forelsket i de hvalpe og selvom han er rigtig sød ved dem og prøver at lege forsigtigt, så er han jo en kæmpe hund og hans poter og karkluds tunge sender hvalpene på trille tur rundt i stuen. De er dog vildt seje og rejser sig igen med høje haler og trisser videre.
Nu starter rengøringen after hvalpene også for alvor. Nu går de ud af kassen for at tisse. Jeg har sat en bund med nogle aviser i det ene hjørne og det hænder faktisk at de går derop for at besørge. Nu glæder jeg mig til de kan begynde at komme lidt udenfor.
torsdag den 8. april 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar