Så blev det dagen hvor Nordisk mesterskab skulle afholdes og hvor var det fedt at det var på hjemmebane, så man for en gangs skyld ikke skulle rejse hundredevis af kilometer.
Det startede kl 8.00 med dyrlægetjek og træning. Eller det vil sige det startede med morgen buffet på hotellet... æg og bacon er bare gude spise :0)
KL 10 var der indmarch og velkomst tale. Noget de fleste deltagere synes er pæææænt kedeligt... ihvertfald det med talen. men det forløb heldigvis hurtigt og smertefrit og vi forlod hurtigt arenaen og gjorde klar til de små hunde skulle løbe første bane. I ventetiden blev der sat musik på og der blev danset til de traditionelle VM sange. De danske cheerleaders var på gulvet i hver en pause. Silje og jeg havde været med til at øve os på dansene , så selv når jeg gik bane, så stod Silje på gulvet med de andre og dansede.. søde nullerfjæs.
Alle størrelser skulle løbe samme bane.. eller det vil sige der var et nummerskilt der var blevet flyttet fra det ene tunnel hul til det andet. Heldigvis var Regin og Lis vågne og advarede alle. Dejlig sportsånd fra Danmarks side.
Lis lagde ud for de store hunde og Frøken rev desværre et enkelt spring. Regin løb fejlfrit og det samme gjorde Simic og jeg. Simic lavede godt nok nogle underlige spring og landede næsten midt i et spring. Hun nåede heldigvis at få måsen over overliggeren.Lone løb aller sidst i konkurrencen, da Panik var i løbetid. Vi kunne godt bruge et fejlfrit løb, så vi kunne sortere Lis og Frøkens løb fra.. og den klarede Lone heldigvis. 3 fejlfrie løb med svenskerne havde hurtigere tid.
Danse pause og små og mellem løb deres andet løb. Begge hold fik sølv.. tillykke med medaljen.
Anden bane var en teknisk svær bane, hvor det var vigtigt at være de rigtige steder. Frøken snød Lis i starten af banen og blev desværre disket. Regin kom igennem banen og det var rigtig godt at Nike's håndbremse virkede et par steder :0). Det flød fint for Simic og jeg men traditionen tro sprang Simic fra balancefeltet (bande, svovle), så nu havde vi mindst 5 fejl med os og Lone skulle igennem. Finnerne havde 2 disk og Nordmændene var også ude, så pludselig havde vi faktisk en chance for guld.
Svenskerne lavede også fejl, så presset lå tungt på Lone's skuldre.. ventetiden var meget lang. Lone kunne tillade sig at få 5 fejl og så ville vi stadig vinde. Det valgte Lone så at få på 3. forhindring og så tror jeg ikke jeg trak vejret resten af banen. Glad for at ingen filmede mine krampetrækninger, mens jeg prøvede at handle fra sidelinien ha ha. Lone nøjedes med de 5 fejl og så kunne det danske store hold løbe æresrunde og vifte med de rød/ hvide flag. GULDMEDALJEN VAR VORES!!!
Nu galdt det så finalerunden. Regin lå nr.4 efter de to første løb og jeg lå nr. 6 med mine 5 fejl. Lone havde også kun 5 fejl og Lis havde jo desværre en disk og lå langt nede.
Jeg elsker finale løb og det gør Simic også. Hun kan altid mærke hvornår det virkelig gælder. Jeg kunne mærke jeg havde hende hos mig og at hun var klar. Det er en følelse jeg har savnet længe. Jeg pressede Simic hele vejen og synes at alting flød rigtig godt og Simic lystree mit mindste vink. Vi kom i mål i en fin tid og kunne så ikke gøre mere.
Regin fik desværre 10 fejl i hans løb, men holdt sin 4. plads samlet. Janita fre Findland lå nr. 1 og 3 efter de to første løb og selvom hun fik en fejl med den ene af sine hunde i finalen, var tiden hurtigere end min, så hun endte med guld og sølv.. respekt for det!
Jeg rykkede hele 3 pladser opad og fik bronze medaljen.Endnu en æresrunde (og endnu et bidmærke efter Simic). Tror aldrig jeg bliver træt af at løbe rundt og få kram og high fives af folk. Ganske fed fornemmelse.
Imponerende nok af min lille hund kan ligge i toppen år efter år. Hun er virkelig en publikums hund :0)
