onsdag den 27. juli 2011

Dania Cup

Så blev det tid til årets største stævne i DK- nemlig Dania Cup. En hel uge med agility og aften hygge i forteltene på campingpladsen. Jeg fik ikke selv filmet et eneste løb på trods af at jeg løb 38 løb i løbet af de 6 konkurrence dage. Heldigvis var der andre der har filmet lidt, som jeg har fundet på youtube. Resultat mæssigt.. hmm.. man skal stå tidligt op i sådan et selskab. Med de bedste ekvipager fra 14 forskellige lande, kommer man ikke sovende til gode resultater. Søndag morgen, på stævnets første dag, havde dommer Lee Gibson vist ikke været helt ædru da han havde tegnet banen. Den var pænt svær og med mange fælder. Der var over 250 hunde i kval klassen ( i kval klasserne kunne man kvalificere sig til finalen) og der var kun 10 hunde der kom fejlfrit igennem. Simic fik en feltfejl på balancen og endte på en 13. plads... billige point til finalen. Jeg kan ikke helt huske hvilke dage der skete hvad, men Catch rykkede op i ag2... ENDELIG!!! og han løb et rigtig pænt sp3 løb og blev nr. 7 ud af 110 hunde.. dygtig pony. Catch i sp3

Tirsdag aften efter konkurrencerne blev der holdt fest i den helt store stil. Jeg elsker de fester. Næsten alle danser det meste af natten og der bliver snakket på tværs af landene og nye venskaber bliver fundet. Dagen efter er der hviledag for hunde og førere. Traditione tro bliver der spillet en høvdingebild turnering og på en eller anden måde kom jeg til at sige ja til at være på et hold. Jeg var mildt sagt totalt splattet og meget træt efter festen. Vores hold floppede totalt og vi var heldigvis hurtigt ude af turneringen og kunne nøjes med at heppe. Det er noget sjovere at kigge på end selv at være med.

Torsdag startede konkurrencerne igen. Jeg vandt et gavekort til et portræt billede og fik taget et familie billede af Silje, jeg og mine hunde. Endelig fik jeg et billede af os alle sammen.. det har jeg længe savnet.



Igen lykkedes det mig at kvalificerer både Simic og Succes til finalen. 25 store hunde ud af 250 dygtige hunde fra hele europa kom i finalen og jeg havde 2 af dem.. lidt sejt.Desværre lavede jeg fejl med begge hunde i finalen. Fik satset lidt for hårdt på et spring med simic og så røg pinden.. vind eller forsvind, så det er jo det der sker når der satses. Simic i finalen

Succes strøg fra de 2 sidste porte i slalom og det var der rigtig mange der gjorde da slalommen endte mellem 2 tunnel huller. Det må der trænes på!Poul og Nala var også i finalen. De leverede et flot fejlfrit løb og endte på en 3. plads. Sidste år var det jo dem der stod øverst på skammelen, men kæmpe flot at komme på podiet 2 år i træk i det selskab. Poul og Nala i finalen

Catch's søster lå og førte finalen og hun viste kæmpe god stil og is i maven og vandt finalen. Godt at det var en dansker der vandt finalen... og så endda i familien :0) Stort tillykke til Vivian og Shiatsu. Det er altid en kedelig fornemmelse at gå og pakke sammen og se den ene campingvogn efter den anden forlade pladsen. Tilbage til virkeligheden.

Ugekursus og pinsestævne i Ribe

Min absolut ynglings jydske klub afholdt igen i år ugekursus og igen i år stod jeg som instruktør. Det gjorde Jenny, Åsa og Jens fra Sverige også. 4 dages undervisning af diverse søde hundefolk og deres glade hunde. Det er lidt hårdt at stå i 4 dage og undervise, men forplejningen er så fantastisk, at det opvejer det hele. Bortset fra at jeg hvert år tager fra Ribe et par kilo tungere, så kan jeg ikke klage over noget. Kurset sluttede torsdag aften med en fest. Det var super fedt at slappe af og snakke med alle hundefolkene. Gik iseng 06.20 og knap 09.00 råbte Silje ovre fra sin seng at nu var det stå op tid! Yes! det er klart. Jeg hjalp lidt til med at gøre klar til pinsestævnet, der skulle starte lørdag morgen, men efter nogle timer måtte jeg overgive mig og hoppe under dynen i et par timer.
Pinsestævnet gik godt. Succes vandt ag2 lørdag. Blev nr. 2 i sp åben efter skønne søster Jiggy som vandt. Jiggy vandt også ag åben.. hvor blæret er det lige. Succes løb også fejlfrit i ag åben, men havde en kæmpe bue inden sidste spring der kostede hende flere sekunder. Simic blev nr. 5 i sp åben. Søndagen var præget af mange fejl. Simic rev næsten en pind i hvert løb og virkede i det hele taget tung og træt. Succes havde kortslutning i hjernen og fandt på egne baner. Catch var bare Catch. På en eller anden måde lykkedes det mig at få både Simic og Succes kvalificeret til finalen som skulle løbes mandag. Der skulle også løbes tunnel kuller og det var her catch fik weekendes eneste fejlfrie løb :0) han blev nr. 2 efter Torben Janke og Fee, en tysk ekvipage der sparker r..
I finalen skulle jeg løbe først med Simic. Hun leverde et stabilt og pænt løb og havde heldigvis ingen nedrivninger.Simic og jeg gik ind på en forløbig førsteplads. Jeg skulle løbe med Succes som 3 sidste hund. Succes var super sød og som smør i hænderne. Slet ingen kortslutning eller vildhed.. bare fart.Vi kom i mål i en fantastisk tid og lagde os ind foran Simic, som nu lå nr. 2. Næste hund blev disket og så var det Catch's søster der skulle på. Vivian og Shiatsu bragede et fantastisk løb af og jeg er næsten sikker på hun havde slået min og Succes' tid, men desværre gik Shiatsu skævt af balancen og indkasserede 5 fejl. Det var en god og spændende konkurrence og resultatet var jeg jo heller ikke ked af. Succes vinder Kingsmore Cuppen og et gavekort på 2000 og hendes mor blev nr. 2. Det var en fed fornemmelse at stå i toppen i en finale med 2 hunde. Håber ikke det bliver sidste gang. Tak til Ribe hundevenner for at pragtfuldt stævne. Alt var som sædvanlig som det skulle være.. og ja også denne gang kome jeg hjem et par kilo tungere.. bande svovle.
Lille film med Succes.. samt Simic's finale løb

Oxie i påsken

Et par videoer fra Gåsahoppet i Oxie. Opdatering fra stævnet i Sverige er åbenbart smuttet. Generelt er stævner i Sverige super hyggelige og det svenske folk er rare og imødekommende. Gåsahoppet er ingen undtagelse. Jeg overnattede i campingvogn med Poul og Niels.
Catch lavede ikke nogle prangende resultater men Simic og Succes var dygtige. Succes lagde ud med at vinde ag1 i suveræn tid.. men i kan selv kigge filmene.
Enjoy

Viby

3 dages stævne i det jydske. Kørte med Nete og Silje. Søde Sophie Juul havde skaffet mig en camping vogn, så alt var, som det skulle være. Vi ankom torsdag eftermiddag, pakkede ud, slog telt op og hyggede. Jeg blev vækket midt om natten ved den sygeste bankelyd... den fortsatte helde resten af natten og jeg fik nærmest ikke lukket et øje. Om morgenen var det tydeligt på folks ansigter at det var jeg ikke ene om. Tilsyneladende skulle der laves en tunnel ved jernbanen og folkene derovre havde fået 24 timers tilladelse til at arbeje hele bedeferien.... say what! Det ville blive en meget lang weekend. Nå men trods manglende søvn var stemningen hyggelig og banerne gode. Simic viste sin stabile side og vandt både sp3 og ag3 om lørdagen.. seje pige. Succes ræsede sig ind på en førsteplads i spå og Catch vandt sp2 og rykkede dermed i sp3 Lørdag nat sov jeg lidt bedre. Bankelydende var ikke helt så høje og hyppige og så var jeg bare generelt så træt, at jeg gik i koma da hovedet ramte puden. Søndag var mine hunde også dygtige. Catch vandt ag1.. whoop whoop. Succes Vandt ag2 og sp1.. endnu en oprykning og dermed færdig med klasse 1 løb for min lille vild myre..yes! Simic blev nr. 2 i sp3 Pia Metz, Wickie og jeg dannede hold til årets maxi zoo cup. Det er en årlig tradition og det er super sjovt. Der var en feltbane, en slalom bane og en tunnel bane. Catch fik tunnel banen og jeg lover at min blå hest kunne give den gas. Pia løb slalom banen og der skulle hende og Lucky igennem 7 slalom!!! Wickie og Spicy nappede feltbanen og vi var pænt seje. Vi endte på en 2. plads med under 1 sekund til vinderne. En lille bitte fejl mindre, så havde vi stået øverst på skamlen.Nå men det var vildt sjovt at være med og vi tager dem næste år. Tak til DKK-Viby for et super tilrettelagt stævne og tusind tak for jeres evige gode humør og hjælpsomhed.
en lille film af Succes' løb fik desværre ikke filmet så mange løb