Det er for alvor ved at være sjovt at være tilskuer til hvalpenes leg. Der er godt nok gang i dem.
De er meget ude hvad enten det regner eller blæser og de nyder at kunne løbe stærkt og dreje uden at glide, som de jo stadig gør indenfor.
Der sker stadig et par uheld indendørs, men generelt når jeg at lukke dem ud hver gang de har spist eller sovet. Flere gange har de selv bedt om at komme udenfor for at tisse.. dygtige hunde.
De har efterhånden fundet ud af vores døgn rytme og selvom de stadig ikke synes det er sjovt at blive lagt i seng i hvalpegården, så hører jeg ikke et pip fra dem før jeg er på vej ned af trappen om morgenen.
der er knap så meget rengøring i hvalpegårdens "toilet" da de faktisk holder sig hele natten. Det synes jeg jo er rigtig dejligt.
Der ryger nu 2 kilo kød ned dagligt og de spiser op meget hurtigt, så jeg er nok snart nødt til at sætte mængden op igen. Simic er også begyndt at afvise dem nogle gange, så de får ikke så tit mælk fra hende mere. Kun hygge tåre.
Både Catch og Heaven leger flittigt med de små og de svarer godt igen nu. Det kan godt være de 2 er meget større men hvalpene har munden fyldt med små syle der er gode til at bide i poter og ører.
I det hele taget bider de i ALT. De har masser af legeting, men på en eller anden måde er det sjovere at bide i gulvtæpper, stole og bordben.
Sokker og bukseben er også vældig morsomt at hænge i og det er vel og mærket mens man har det på, så der får man tit de små bisser at mærke.
Synes tiden går alt for hurtigt.. nu er der kun 3uger til de smutter hjemmefra :0(
fredag den 23. april 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar