lørdag den 10. september 2011

DM Holdguld


Mine 2 vinderhunde på holdet Bordertreasure family
Årets Danmarks mesterskab blev afholdt på Ribe Hundevenners areal. Min absolutte ynglings hundeklub i Jylland. Det er altid super hyggeligt og der er altid en fantastisk stemning og styr på tingene. Denne gang var ingen undtagelse.
Jeg havde kvalificeret både Simic og Catch til DM. Poul Lerche med Nala og Laila Carstensen med Queenie (begge Simic børn) dannede hold sammen med mig og mine 2 hunde, med navnet Bordertrerasure Family.
Fredag eftermidag landede jeg i Ribe og brugte aftenen med at hygge med Tash, som jeg delte værelse med, og andre agility folk over et spil UNO (Ribe tradition).
Lørdag startede dagen med en forsjov sproíng klasse, som jeg ikke skulle deltage i. Så jeg havde god tid til at gå tur, spise morgenmad og gøre klar til de afgørende løb. Vi skulle løbe et hold løb og et individuelt løb, begge spring løb. Lagde ud med holdløbet , hvor jeg skulle løbe først og sidst. Simic, Nala og Catch løb fejlfrit. Queenie blev desværre disket, men hendes resultat kunne vi sortere fra. Vi førte med 8 sekunder da alle havde løbet.

I det individuelle løb blev jeg desværre disket med Catch, da han snød den sidste port i slalom. Simic løb et fint løb og lagde sig i spidsen med 1 1/2 sekunds forspring. Stort set alle de hurtige unge hunde blev disket. I toppen lå alle de garvede gamle vovser, der har været i gamet i 100 år.

Dagen sluttede med UNO spil og grin til langt ud på natten. Eller det vil sige, den sluttede med 1/2 times kamp mod en virkelig klam edderkop på vores værelse. Både Tash og jeg har den sygeste araknofobi, så der blev hvinet pænt meget, mens vi prøvede at få hundene tuil at tage den. Resultatet blev 7 stressede hunde der bare stormede rundt uden nogen idé om hvad vi hvinede af. Da klammo edderkokppen begyndte at kravle op af væggen, blev jeg lettere hysterisk og råbte vist pænt højt. Tash overvandt sin skræk og slog næsten hul i væggen med min klip klapper, hvorefter hun skrigende løb væk. VICTORY! Et styks død klam edderkop. Vi kamp svedte begge efter vores hysteriske kamp, men vi nægtede at åbne et vindue, af frygt for at der kom flere ind. Når jeg nu tænker tilbage er det jo lidt sjovt, men jeg var seriøst bange da det stod på. Vi fik da sovet begge to og stod op søndag morgen, klar til finale løbene.

Da vores hold førte skulle vi løbe som det sidste hold. Simic var styg og gik af feltet på balancen, før tid. Det kostede en vægring, da hun søgte i forkert retning. Lille møghund skal blive på sine felter! Queenie og Catch lavede også 5 fejl hver. Catch havde ellers holdets hurtigeste agilityløb. Nala løb fejlfrit og når vi tog simic's resultat fra havde vi samlet 10 fejl. Guldet var hjemme og vi løb æresrunde og high fivede en masse.
Så var det det individuelle løb og jeg skulle løbe som nr. 8 med Catch og sidst med Simic. Catch blev disket endnu en gang, da jeg ikke stolede på ham i slalom og derfor ikke fik pladseret mig ordenligt efterfølgende... tror måske jeg skal have trænet slalom med ham.

Banen var ikke kæmpe svær og jeg vidste præcis hvordan jeg skulle gøre med Simic. Men efter 4 forhindring valgte Simic pludselig en anden vej end jeg fortalte hende. Hun skulle bare løbe frem på et spring, men valgte at løbe mellem 2 spring og tage et andet spring fra bagsiden. Jeg fik desværre ikke filmet løbet, så jeg kan ikke forklare hvorfor hun misforstod mig så meget. Men ude det var vi, så vi overlod podiet til Catch's og Simic's opdrætter Lone Sommer og Catc's næsten 10 årige mor Panik. På 2. pladsen Catch's 7 årige halvsøster Funny med fører Carsten Jørgensen. Lone tog også 3. pladsen med hendes anden hund Du Der. Stort tillykke til alle vinderne i alle klasser og størrelser.
Arrangementet var fantastisk og der var ikke en finger at sætte på noget som helst. Alt klappede og flød, som det skulle. Kæmpe flot arbejde af alle arrangørerne.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar