mandag den 1. august 2011

Klubmesterskab og Bordercollie Classic


I år blev Bordercollie Classic ( BCC) holdt i DK. Jeg har de andre år rigtig gerne ville have været afsted, men økonomien har ikke været til endnu en udlands rejse. BCC er ligesom Europamesterskabet for bordercollies, så der er mange rigtig gode hunde at konkurrere mod. 170 hunde var meldt til BCC i år og 3 af dem var mine. Derudover var alle 5 hvalpe fra kuld A repræsenteret.. skønne vovser.
Fredagen inden BCC skulle starte, holdt Bordercollie klubben deres klubmesterskab. Det havde regnet hele dagen og klubmesterskabet skulle først starte kl 17 om eftermiddagen, så allerede der var motivationen ikke så stor. Jeg tog dog ud på pladsen og fik pakket ud. Den første bane vi skulle løbe var nem.. alt for nem. Jeg kunne slet ikke mande mig op til at løbe den. Catch blev disket. Simic sprang skævt gennem flyvet og jeg gad ikke rette det. Dommeren så det dog ikke og jeg blev registreret med et fejlfrit løb. Succes løb fejlfrit, men med store buer grundet en sløv handler. Efter første løb hed resulætatet:
1. Poul med Nala
2. Niels med Uno
3. Mig med Succes
4. Laila med Queenie
7. mig med Simic
Så altså 4 hvalpe i top og mor lige et par hunde efter :0)

Næste løb blev Nala, Uno og Succes disket. Simic havde fejl. Queenie og Laila leverede dog et smukt fejlfrit løb og kunne kalde sig KLUBMESTER 2011 i Bordercollie Klubben. Stort tillykke til Laila og Queenie.

Lørdag skulle vi så løbe de første 4 ( Altså 12 for mit vedkommende) løb hvor man kunne kvalificere sig til finalen. Kun de 10 bedste fra hvert løb kom med i finalen. Man skulle altså give den pænt meget gas i det selskab.I det første springløb Blev Jane og Jiggy nr.3 og Niels og Uno nr. 5. Altså 2 babyer i finalen på første forsøg. Første ag løb Blev Poul og Nala nr. 6 og Jeg blev nr. 7 med Succes. Endnu 2 babyer i finalen. Simic løb 3 fejlfrie løb ud af 4 men blev pladseret som nr. 18 som bedste resultat. Gamle Simic er ikke hurtig nok til at slå de unge smidige bordere. Catch løb også et par fejlfrie men nåede heller aldrig op i top 10.
Søndag var det bestemt hvilke hunde fra hvert land der havde kvalificeret sig til hold finalen. Det havde både Simic og Nala samt Lone Sommer med Panik ( Catch's mor) og Du Der. Vi skulle løbe de sidste 2 løb der kunne kvalificere os til finalen. Succes fik en 3. plads i ag løbet, men hun var jo allerede kvalificeret. Laila og Queenie løb et pænt fejlfrit løb, men da der blev sørget for sikre felter holdt tiden desværre ikke til finaleplads. Hold finalen om eftermiddagen gik ikke så godt. Simic løb fejlfrit, men de 3 andre lavede fejl og disk og vi røg langt ned i rækkerne. I den individuelle finale havde 4 bordertreasure babies jo kvalificeret sig og nøj der blev givet gas. Det var en fryd at se hvordan der blev presset hele vejen rundt og satset alle steder. Desværre gav det ikke nogen podie pladser til nogen af babierne, men bare det at kvalificere sig i en flok af europas sejeste bordercollies, er en sejr i sig selv. Det bliver helt sikkert heller ikke sidste gang at de kvalifierer sig til en finale. Vejret var desværre forfærdeligt. Det regnede hele weekenden. En kedelig heldags silende regn, der gjorde alt glat og smattet. Det hang hele tiden i hovedet at hundene kunne glide i det glatte fører og det gjorde at jeg ikke var helt på i alle løbene. Kan ikke lide regnvejr.
Vandt et par gavekort til billeder der blev taget ved BCC. Fik et af Catch og et af Succes. Dejligt minde.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar