Tirsdag aften efter konkurrencerne blev der holdt fest i den helt store stil. Jeg elsker de fester. Næsten alle danser det meste af natten og der bliver snakket på tværs af landene og nye venskaber bliver fundet. Dagen efter er der hviledag for hunde og førere. Traditione tro bliver der spillet en høvdingebild turnering og på en eller anden måde kom jeg til at sige ja til at være på et hold. Jeg var mildt sagt totalt splattet og meget træt efter festen. Vores hold floppede totalt og vi var heldigvis hurtigt ude af turneringen og kunne nøjes med at heppe. Det er noget sjovere at kigge på end selv at være med.
Torsdag startede konkurrencerne igen. Jeg vandt et gavekort til et portræt billede og fik taget et familie billede af Silje, jeg og mine hunde. Endelig fik jeg et billede af os alle sammen.. det har jeg længe savnet.

Igen lykkedes det mig at kvalificerer både Simic og Succes til finalen. 25 store hunde ud af 250 dygtige hunde fra hele europa kom i finalen og jeg havde 2 af dem.. lidt sejt.Desværre lavede jeg fejl med begge hunde i finalen. Fik satset lidt for hårdt på et spring med simic og så røg pinden.. vind eller forsvind, så det er jo det der sker når der satses. Simic i finalen
Succes strøg fra de 2 sidste porte i slalom og det var der rigtig mange der gjorde da slalommen endte mellem 2 tunnel huller. Det må der trænes på!Poul og Nala var også i finalen. De leverede et flot fejlfrit løb og endte på en 3. plads. Sidste år var det jo dem der stod øverst på skammelen, men kæmpe flot at komme på podiet 2 år i træk i det selskab. Poul og Nala i finalen
Catch's søster lå og førte finalen og hun viste kæmpe god stil og is i maven og vandt finalen. Godt at det var en dansker der vandt finalen... og så endda i familien :0) Stort tillykke til Vivian og Shiatsu. Det er altid en kedelig fornemmelse at gå og pakke sammen og se den ene campingvogn efter den anden forlade pladsen. Tilbage til virkeligheden.