Nordisk mesterskab 2010

Så blev det dagen hvor Nordisk mesterskab skulle afholdes og hvor var det fedt at det var på hjemmebane, så man for en gangs skyld ikke skulle rejse hundredevis af kilometer.
Det startede kl 8.00 med dyrlægetjek og træning. Eller det vil sige det startede med morgen buffet på hotellet... æg og bacon er bare gude spise :0)
KL 10 var der indmarch og velkomst tale. Noget de fleste deltagere synes er pæææænt kedeligt... ihvertfald det med talen. men det forløb heldigvis hurtigt og smertefrit og vi forlod hurtigt arenaen og gjorde klar til de små hunde skulle løbe første bane. I ventetiden blev der sat musik på og der blev danset til de traditionelle VM sange. De danske cheerleaders var på gulvet i hver en pause. Silje og jeg havde været med til at øve os på dansene , så selv når jeg gik bane, så stod Silje på gulvet med de andre og dansede.. søde nullerfjæs.

Alle størrelser skulle løbe samme bane.. eller det vil sige der var et nummerskilt der var blevet flyttet fra det ene tunnel hul til det andet. Heldigvis var Regin og Lis vågne og advarede alle. Dejlig sportsånd fra Danmarks side.


Lis lagde ud for de store hunde og Frøken rev desværre et enkelt spring. Regin løb fejlfrit og det samme gjorde Simic og jeg. Simic lavede godt nok nogle underlige spring og landede næsten midt i et spring. Hun nåede heldigvis at få måsen over overliggeren.Lone løb aller sidst i konkurrencen, da Panik var i løbetid. Vi kunne godt bruge et fejlfrit løb, så vi kunne sortere Lis og Frøkens løb fra.. og den klarede Lone heldigvis. 3 fejlfrie løb med svenskerne havde hurtigere tid.
Danse pause og små og mellem løb deres andet løb. Begge hold fik sølv.. tillykke med medaljen.
Anden bane var en teknisk svær bane, hvor det var vigtigt at være de rigtige steder. Frøken snød Lis i starten af banen og blev desværre disket. Regin kom igennem banen og det var rigtig godt at Nike's håndbremse virkede et par steder :0). Det flød fint for Simic og jeg men traditionen tro sprang Simic fra balancefeltet (bande, svovle), så nu havde vi mindst 5 fejl med os og Lone skulle igennem. Finnerne havde 2 disk og Nordmændene var også ude, så pludselig havde vi faktisk en chance for guld.


Svenskerne lavede også fejl, så presset lå tungt på Lone's skuldre.. ventetiden var meget lang. Lone kunne tillade sig at få 5 fejl og så ville vi stadig vinde. Det valgte Lone så at få på 3. forhindring og så tror jeg ikke jeg trak vejret resten af banen. Glad for at ingen filmede mine krampetrækninger, mens jeg prøvede at handle fra sidelinien ha ha. Lone nøjedes med de 5 fejl og så kunne det danske store hold løbe æresrunde og vifte med de rød/ hvide flag. GULDMEDALJEN VAR VORES!!!


Nu galdt det så finalerunden. Regin lå nr.4 efter de to første løb og jeg lå nr. 6 med mine 5 fejl. Lone havde også kun 5 fejl og Lis havde jo desværre en disk og lå langt nede.
Jeg elsker finale løb og det gør Simic også. Hun kan altid mærke hvornår det virkelig gælder. Jeg kunne mærke jeg havde hende hos mig og at hun var klar. Det er en følelse jeg har savnet længe. Jeg pressede Simic hele vejen og synes at alting flød rigtig godt og Simic lystree mit mindste vink. Vi kom i mål i en fin tid og kunne så ikke gøre mere.


Regin fik desværre 10 fejl i hans løb, men holdt sin 4. plads samlet. Janita fre Findland lå nr. 1 og 3 efter de to første løb og selvom hun fik en fejl med den ene af sine hunde i finalen, var tiden hurtigere end min, så hun endte med guld og sølv.. respekt for det!

Jeg rykkede hele 3 pladser opad og fik bronze medaljen.Endnu en æresrunde (og endnu et bidmærke efter Simic). Tror aldrig jeg bliver træt af at løbe rundt og få kram og high fives af folk. Ganske fed fornemmelse.
Imponerende nok af min lille hund kan ligge i toppen år efter år. Hun er virkelig en publikums hund :0)

Succes på agility banen

I forbindelse med Nordisk mesterskab i agility i Gladsaxe hallen var der fredag og lørdag mulighed for at løbe almindelige klasser. Fredag var kun klasse 3 men lørdag var der alle klasser. Jeg startede mine 2 unge hunde Catch og Succes i klasse 1. Succes har jo trænet et stykke tid, men har ikke stillet op til stævner. Jeg besluttede mig for at nu skulle det være.
Catch kunne ikke finde ud af gulvtæppe, lyden i hallen og sin store krop på samme tid, så han virkede pænt hjerne forladt i forhold til hvordan han efterhånden er begyndt at løbe.
Succes løb som en drøm. Piskede afsted i lynets hast og vendte om vingerne som var det det nemmeste i verden. Jeg havde stået og set mange løbe og havde lagt mærke til en kombination, hvor stort set alle hunde søgte en tunnel helt af sig selv uden hjælp fra føreren. Da jeg nåede til denne kombination, gjorde jeg derfor ikke meget for at fortælle Succes hvad hun skulle. Jeg sagde bare igennem. Succes accelererede i den modsatte retning henover banen ned mod en pose i den anden ende... ups. Jeg kaldte hende ind og hun vendte med det samme og fandt den rigtige tunnel... i den forkerte ende :0) Resten af løbet gik super og jeg var meget tilfreds med min lille ræser. Andet løb var en teknisk svær bane for en klasse 1. Succes rev muren, men kom ellers i mål i den suverænt hurtigste tid på 27.04 og blev nr. 2. Vinderen løb på 34,31 og næsthurtigste tid var på 29 noget. Puha hvor er hun fed at løbe med. Man bliver helt høj af at arbejde med hende. Håber jeg får rigtig mange fede løb med hende i løbet af næste år. esværre fik jeg ikke taget video af Succes's debut på konkurrence banen.

VM i agility

Verdensmesterskabet i agility blev i år holdt i Tyskland. Simic og jeg løb både hold (sammen med Peter/ Tempo og Lone/ Panik) og individuel. Jeg fulgtes med Lis på den lange kørertur og vi valgte at kører om natten. Det var ikke meget jeg kørte, da jeg havde så ondt i ryggen, at det krampede ned i ballen og låret og gjorde det ulideligt at sidde. Derfor holdt vi også en million pauser og alt i alt tog turen næsten 12 timer fra start til slut. Humøret var ellers fint og trafikken glidende, så det var kun mit helbred der sænkede os. Hotellet var hyggeligt, men bestemt ikke særlig rent. Men det var vores hunde heller ikke altid når de havde været ude at gå. Vi fandt en lille sti tæt på, hvor det var muligt at slippe hundene Dagen efter tog vi ud og kiggede på hallen hvor vi skulle løbe.

Det var et fantasktisk ridested.. wow siger jeg bare. Der var rigtig mange stalde og de kunne huse rigtig mange heste. Kiggede på nummerene på et par bokse i den ene stald og der stod numer 623. Udenoms arealet var plastret til i en del ridebaner og så var der ellers masser af lufteplads til hundene. Græsmarker, stier og skov.. herligt. Ridehuset vi skulle løbe i var vist 40 x 80 m og derudover var der 2 andre ridehuse. Et lille et på 20 x 20m vil jeg tro og så et 20 x 60m. Vi havde en times træning onsdag eftermiddag. Utroligt hvor meget man kan nå på en time. jeg var ikke helt tilfreds med Simic.. synes hun virkede tung og træt. Hun var ellers kommet op efter endes flåt sygdom, så jeg var lidt ked af at se at hun ikke var på toppen. Vi spiste på en pizza restaurant og folkene der var super søde, men nøj hvor var de længe om serveringen.

Torsdag: Dyrlægetjek og mere træning. denne gang var det kun de få minutter vi plejer at få.Simic lørte ok men stadig synes jeg hun manglede gnisten. Jeg håbede at når først det gik løs, så ville hun vågne.. hun er jo trods alt en publikumshund. Til gengæld kunne jeg ikke rigtig finde stemningen frem. Om det var p.g.a Simics manglende humør eller om det var fordi det var en ridehal, det ved jeg ikke. Tror det var en blanding af begge. Det plejer altid at være en rigtig indendørs hal og nu når det bare var en ridehal, så virkede det ikke så stort. Løbene:

Første holdløb (springløb) var teknisk svær og havde nogle skæve vinkler, så man var nødt til at guide hunden meget. Lone lavede 5 fejl og af sympati gjorde både Peter og mig det samme... rømme rømme. Lige da jeg gik frem til start, hørte jeg tydeligt Jesper Carstensen råbe "Frem med patterne" oppe fra tilskuerpladsen og jeg kom til at grine. Normalt hører jeg ikke ordene fra publikum.. kun summen. Igen nok fordi jeg slet ikke var inde i stemningen.. dette her kunne lige så godt have været et hvilket som helst stævne. Andet holdløb (agility løb) lavede Lone 10 fejl.. og sympatiske som vi er..... Peter havde fået malet flag på neglene og det så alt andet end maskulint og pænt ud. Vi havde moret os ret meget over de negle og især Jubles afsky over for dem :0) Vi havde lavet "happy fingers" mange gange til hinanden og til forskellige kameraer. Men var Peter alså på banen og havde lavet fejl. Han var kommet til bordet og mens Tempo stod de 5 sekunder vendte Peter sig mod publikum og lavede "happy fingers". Det fik Susanne og jeg til at knække helt sammen af grin og da det var min tur til at gå på banen, kunne jeg slet ikke samle mig. Jeg fniste uhæmmet og min pep talk til Simic gik lidt i vasken. Aldrig i mit liv har jeg haft så useriøse løb til at VM.. pinligt.

Lørdag prøvede jeg at tage en mere seriøs mine på og prøvede mentalt at sparke til mig selv. Simic løb okay, men ingen tvivl om at hun manglede det sidste. Vi fik en vægring på et spring og så var slaget alligevel tabt. Søndag var det derfor meget svært at sætte mig op til mit sidste løb. Men til sidst fik jeg rusket så meget i mig selv at jeg var nødt til at vise at vi stadig kunne løbe noget fed agility. Vi leverede et rigtig pænt løb og jeg var tilfreds med min lille hund. Hun var ikke på toppen, men hun kæmpede alligevel bravt.