mandag den 22. august 2011

Kuld C er på vej



Succes er blevet parret med Jumper første gang 16/8. Forventet fødsel 18/10.
Jeg havde først regnet med at Succes kom i løbetid senere på året, så da hun weekenden inden NM besluttede at nu skulle det være, så fik jeg pludselig travlt. Sidste år da jeg skulle have kuld på Simic, var det meningen at hun skulle parres med en hund fra Holland og så skulle Jumper bruges på Succes. Men planerne dengang blev ændret og så blev Jumper far til Simic's kuld. Derfor havde jeg fundet en ny hanhund til Succes, nemlig Repeat. Desværre er der opstået nogle sygdomstilfælde i Repeats familie, som lige skulle undersøges nærmere. Da Succes nu kom i løbetid før forventet kunne det desværre ikke nå at blive undersøgt i bund og jeg blev enig med Pia ( Repeat's ejer) at vi ikke turde løbe risikoen. Nu var gode råd dyre. Jeg sad i Finland med en snarlig højløbsk tæve og skulle hun parres denne gang, skulle det være lige efter vi kom hjem.
Jeg overvejede meget om jeg skulle vente til næste løbetid. Men Succes er 3 år nu. I forhold til stævne sæsonen, er det det perfekte tidspunkt. Succes kommer i løb hver 9. måned ( åbenbart), så næste år ville det ramme midt i sæsonen. Det ville ikke gøre så meget, hvis hun fik ødelagt sin sæson, men jeg har også 2 andre hunde at løbe med og det er svært at tage hjemmefra, med et kuld hvalpe liggende hjemme.
Nu er der sikkert en del der spørger, hvorfor jeg vælger at bruge Jumper igen, når en hvalp fra Simic-Jumper kuldet fik konstateret OCD.
For det første er Jumper en stærk hund med en god psyke, hvilket var ret vigtigt for mig at hanhunden havde ( Repeat har også et dejligt temperament)
For det andet har Jumper over 30 friske, sunde og raske hvalpe, hvoraf flere af dem løber agility.
For det tredie siger de fleste dyrlæger at der er flere faktorer der spiller ind omkring OCD. Det er både miljø, foder og aktivitets niveau. Derfor mener jeg at risikoen er minimal hvis man tænker sig bare en lille smule om, når man får sin hvalp hjem. Giv hvalpen et ordenligt foder uden for mange affaldsstoffer, som korn og smagsforstærker( allerhelst BARF selvfølgelig). Vokser hvalpen for hurtigt øges risikoen. Sørg for at hvalpen ikke leger voldsomt med større hunde, så den bliver tromlet. Lad ikke hvalpen spæne rundt steder, hvor der er chance for at den kan støde ind i hårde ting, der ikke flytter sig (bænke, biler, trailere m.m.). Alt i alt, skal man bare gør det man normalt gør, når man får en hvalp hjem. Pas på den.
Jeg glæder mig meget til at se hvad der kommer ud af denne kombination. Da både Succes og Jumper har et fantadtisk arbejdsdrive, forventer jeg det samme hos hvalpene. Derfor sælger jeg også kun disse hvalpe til familier der tiltænker at bruge hvalpen til agility, lydighed, hyrdehund eller anden sport.



mandag den 1. august 2011

Klubmesterskab og Bordercollie Classic


I år blev Bordercollie Classic ( BCC) holdt i DK. Jeg har de andre år rigtig gerne ville have været afsted, men økonomien har ikke været til endnu en udlands rejse. BCC er ligesom Europamesterskabet for bordercollies, så der er mange rigtig gode hunde at konkurrere mod. 170 hunde var meldt til BCC i år og 3 af dem var mine. Derudover var alle 5 hvalpe fra kuld A repræsenteret.. skønne vovser.
Fredagen inden BCC skulle starte, holdt Bordercollie klubben deres klubmesterskab. Det havde regnet hele dagen og klubmesterskabet skulle først starte kl 17 om eftermiddagen, så allerede der var motivationen ikke så stor. Jeg tog dog ud på pladsen og fik pakket ud. Den første bane vi skulle løbe var nem.. alt for nem. Jeg kunne slet ikke mande mig op til at løbe den. Catch blev disket. Simic sprang skævt gennem flyvet og jeg gad ikke rette det. Dommeren så det dog ikke og jeg blev registreret med et fejlfrit løb. Succes løb fejlfrit, men med store buer grundet en sløv handler. Efter første løb hed resulætatet:
1. Poul med Nala
2. Niels med Uno
3. Mig med Succes
4. Laila med Queenie
7. mig med Simic
Så altså 4 hvalpe i top og mor lige et par hunde efter :0)

Næste løb blev Nala, Uno og Succes disket. Simic havde fejl. Queenie og Laila leverede dog et smukt fejlfrit løb og kunne kalde sig KLUBMESTER 2011 i Bordercollie Klubben. Stort tillykke til Laila og Queenie.

Lørdag skulle vi så løbe de første 4 ( Altså 12 for mit vedkommende) løb hvor man kunne kvalificere sig til finalen. Kun de 10 bedste fra hvert løb kom med i finalen. Man skulle altså give den pænt meget gas i det selskab.I det første springløb Blev Jane og Jiggy nr.3 og Niels og Uno nr. 5. Altså 2 babyer i finalen på første forsøg. Første ag løb Blev Poul og Nala nr. 6 og Jeg blev nr. 7 med Succes. Endnu 2 babyer i finalen. Simic løb 3 fejlfrie løb ud af 4 men blev pladseret som nr. 18 som bedste resultat. Gamle Simic er ikke hurtig nok til at slå de unge smidige bordere. Catch løb også et par fejlfrie men nåede heller aldrig op i top 10.
Søndag var det bestemt hvilke hunde fra hvert land der havde kvalificeret sig til hold finalen. Det havde både Simic og Nala samt Lone Sommer med Panik ( Catch's mor) og Du Der. Vi skulle løbe de sidste 2 løb der kunne kvalificere os til finalen. Succes fik en 3. plads i ag løbet, men hun var jo allerede kvalificeret. Laila og Queenie løb et pænt fejlfrit løb, men da der blev sørget for sikre felter holdt tiden desværre ikke til finaleplads. Hold finalen om eftermiddagen gik ikke så godt. Simic løb fejlfrit, men de 3 andre lavede fejl og disk og vi røg langt ned i rækkerne. I den individuelle finale havde 4 bordertreasure babies jo kvalificeret sig og nøj der blev givet gas. Det var en fryd at se hvordan der blev presset hele vejen rundt og satset alle steder. Desværre gav det ikke nogen podie pladser til nogen af babierne, men bare det at kvalificere sig i en flok af europas sejeste bordercollies, er en sejr i sig selv. Det bliver helt sikkert heller ikke sidste gang at de kvalifierer sig til en finale. Vejret var desværre forfærdeligt. Det regnede hele weekenden. En kedelig heldags silende regn, der gjorde alt glat og smattet. Det hang hele tiden i hovedet at hundene kunne glide i det glatte fører og det gjorde at jeg ikke var helt på i alle løbene. Kan ikke lide regnvejr.
Vandt et par gavekort til billeder der blev taget ved BCC. Fik et af Catch og et af Succes. Dejligt minde.

onsdag den 27. juli 2011

Dania Cup

Så blev det tid til årets største stævne i DK- nemlig Dania Cup. En hel uge med agility og aften hygge i forteltene på campingpladsen. Jeg fik ikke selv filmet et eneste løb på trods af at jeg løb 38 løb i løbet af de 6 konkurrence dage. Heldigvis var der andre der har filmet lidt, som jeg har fundet på youtube. Resultat mæssigt.. hmm.. man skal stå tidligt op i sådan et selskab. Med de bedste ekvipager fra 14 forskellige lande, kommer man ikke sovende til gode resultater. Søndag morgen, på stævnets første dag, havde dommer Lee Gibson vist ikke været helt ædru da han havde tegnet banen. Den var pænt svær og med mange fælder. Der var over 250 hunde i kval klassen ( i kval klasserne kunne man kvalificere sig til finalen) og der var kun 10 hunde der kom fejlfrit igennem. Simic fik en feltfejl på balancen og endte på en 13. plads... billige point til finalen. Jeg kan ikke helt huske hvilke dage der skete hvad, men Catch rykkede op i ag2... ENDELIG!!! og han løb et rigtig pænt sp3 løb og blev nr. 7 ud af 110 hunde.. dygtig pony. Catch i sp3

Tirsdag aften efter konkurrencerne blev der holdt fest i den helt store stil. Jeg elsker de fester. Næsten alle danser det meste af natten og der bliver snakket på tværs af landene og nye venskaber bliver fundet. Dagen efter er der hviledag for hunde og førere. Traditione tro bliver der spillet en høvdingebild turnering og på en eller anden måde kom jeg til at sige ja til at være på et hold. Jeg var mildt sagt totalt splattet og meget træt efter festen. Vores hold floppede totalt og vi var heldigvis hurtigt ude af turneringen og kunne nøjes med at heppe. Det er noget sjovere at kigge på end selv at være med.

Torsdag startede konkurrencerne igen. Jeg vandt et gavekort til et portræt billede og fik taget et familie billede af Silje, jeg og mine hunde. Endelig fik jeg et billede af os alle sammen.. det har jeg længe savnet.



Igen lykkedes det mig at kvalificerer både Simic og Succes til finalen. 25 store hunde ud af 250 dygtige hunde fra hele europa kom i finalen og jeg havde 2 af dem.. lidt sejt.Desværre lavede jeg fejl med begge hunde i finalen. Fik satset lidt for hårdt på et spring med simic og så røg pinden.. vind eller forsvind, så det er jo det der sker når der satses. Simic i finalen

Succes strøg fra de 2 sidste porte i slalom og det var der rigtig mange der gjorde da slalommen endte mellem 2 tunnel huller. Det må der trænes på!Poul og Nala var også i finalen. De leverede et flot fejlfrit løb og endte på en 3. plads. Sidste år var det jo dem der stod øverst på skammelen, men kæmpe flot at komme på podiet 2 år i træk i det selskab. Poul og Nala i finalen

Catch's søster lå og førte finalen og hun viste kæmpe god stil og is i maven og vandt finalen. Godt at det var en dansker der vandt finalen... og så endda i familien :0) Stort tillykke til Vivian og Shiatsu. Det er altid en kedelig fornemmelse at gå og pakke sammen og se den ene campingvogn efter den anden forlade pladsen. Tilbage til virkeligheden.

Ugekursus og pinsestævne i Ribe

Min absolut ynglings jydske klub afholdt igen i år ugekursus og igen i år stod jeg som instruktør. Det gjorde Jenny, Åsa og Jens fra Sverige også. 4 dages undervisning af diverse søde hundefolk og deres glade hunde. Det er lidt hårdt at stå i 4 dage og undervise, men forplejningen er så fantastisk, at det opvejer det hele. Bortset fra at jeg hvert år tager fra Ribe et par kilo tungere, så kan jeg ikke klage over noget. Kurset sluttede torsdag aften med en fest. Det var super fedt at slappe af og snakke med alle hundefolkene. Gik iseng 06.20 og knap 09.00 råbte Silje ovre fra sin seng at nu var det stå op tid! Yes! det er klart. Jeg hjalp lidt til med at gøre klar til pinsestævnet, der skulle starte lørdag morgen, men efter nogle timer måtte jeg overgive mig og hoppe under dynen i et par timer.
Pinsestævnet gik godt. Succes vandt ag2 lørdag. Blev nr. 2 i sp åben efter skønne søster Jiggy som vandt. Jiggy vandt også ag åben.. hvor blæret er det lige. Succes løb også fejlfrit i ag åben, men havde en kæmpe bue inden sidste spring der kostede hende flere sekunder. Simic blev nr. 5 i sp åben. Søndagen var præget af mange fejl. Simic rev næsten en pind i hvert løb og virkede i det hele taget tung og træt. Succes havde kortslutning i hjernen og fandt på egne baner. Catch var bare Catch. På en eller anden måde lykkedes det mig at få både Simic og Succes kvalificeret til finalen som skulle løbes mandag. Der skulle også løbes tunnel kuller og det var her catch fik weekendes eneste fejlfrie løb :0) han blev nr. 2 efter Torben Janke og Fee, en tysk ekvipage der sparker r..
I finalen skulle jeg løbe først med Simic. Hun leverde et stabilt og pænt løb og havde heldigvis ingen nedrivninger.Simic og jeg gik ind på en forløbig førsteplads. Jeg skulle løbe med Succes som 3 sidste hund. Succes var super sød og som smør i hænderne. Slet ingen kortslutning eller vildhed.. bare fart.Vi kom i mål i en fantastisk tid og lagde os ind foran Simic, som nu lå nr. 2. Næste hund blev disket og så var det Catch's søster der skulle på. Vivian og Shiatsu bragede et fantastisk løb af og jeg er næsten sikker på hun havde slået min og Succes' tid, men desværre gik Shiatsu skævt af balancen og indkasserede 5 fejl. Det var en god og spændende konkurrence og resultatet var jeg jo heller ikke ked af. Succes vinder Kingsmore Cuppen og et gavekort på 2000 og hendes mor blev nr. 2. Det var en fed fornemmelse at stå i toppen i en finale med 2 hunde. Håber ikke det bliver sidste gang. Tak til Ribe hundevenner for at pragtfuldt stævne. Alt var som sædvanlig som det skulle være.. og ja også denne gang kome jeg hjem et par kilo tungere.. bande svovle.
Lille film med Succes.. samt Simic's finale løb

Oxie i påsken

Et par videoer fra Gåsahoppet i Oxie. Opdatering fra stævnet i Sverige er åbenbart smuttet. Generelt er stævner i Sverige super hyggelige og det svenske folk er rare og imødekommende. Gåsahoppet er ingen undtagelse. Jeg overnattede i campingvogn med Poul og Niels.
Catch lavede ikke nogle prangende resultater men Simic og Succes var dygtige. Succes lagde ud med at vinde ag1 i suveræn tid.. men i kan selv kigge filmene.
Enjoy

Viby

3 dages stævne i det jydske. Kørte med Nete og Silje. Søde Sophie Juul havde skaffet mig en camping vogn, så alt var, som det skulle være. Vi ankom torsdag eftermiddag, pakkede ud, slog telt op og hyggede. Jeg blev vækket midt om natten ved den sygeste bankelyd... den fortsatte helde resten af natten og jeg fik nærmest ikke lukket et øje. Om morgenen var det tydeligt på folks ansigter at det var jeg ikke ene om. Tilsyneladende skulle der laves en tunnel ved jernbanen og folkene derovre havde fået 24 timers tilladelse til at arbeje hele bedeferien.... say what! Det ville blive en meget lang weekend. Nå men trods manglende søvn var stemningen hyggelig og banerne gode. Simic viste sin stabile side og vandt både sp3 og ag3 om lørdagen.. seje pige. Succes ræsede sig ind på en førsteplads i spå og Catch vandt sp2 og rykkede dermed i sp3 Lørdag nat sov jeg lidt bedre. Bankelydende var ikke helt så høje og hyppige og så var jeg bare generelt så træt, at jeg gik i koma da hovedet ramte puden. Søndag var mine hunde også dygtige. Catch vandt ag1.. whoop whoop. Succes Vandt ag2 og sp1.. endnu en oprykning og dermed færdig med klasse 1 løb for min lille vild myre..yes! Simic blev nr. 2 i sp3 Pia Metz, Wickie og jeg dannede hold til årets maxi zoo cup. Det er en årlig tradition og det er super sjovt. Der var en feltbane, en slalom bane og en tunnel bane. Catch fik tunnel banen og jeg lover at min blå hest kunne give den gas. Pia løb slalom banen og der skulle hende og Lucky igennem 7 slalom!!! Wickie og Spicy nappede feltbanen og vi var pænt seje. Vi endte på en 2. plads med under 1 sekund til vinderne. En lille bitte fejl mindre, så havde vi stået øverst på skamlen.Nå men det var vildt sjovt at være med og vi tager dem næste år. Tak til DKK-Viby for et super tilrettelagt stævne og tusind tak for jeres evige gode humør og hjælpsomhed.
en lille film af Succes' løb fik desværre ikke filmet så mange løb

mandag den 9. maj 2011

Fantastiske resultater

Endnu engang har en Bordertreasure babies givet anledning til et blog indlæg. Det er så skønt at mine hvalpe er kommet ud til sådanne super hjem og gør sig så godt.
Vi har været til stævne de 2 sidste weekender og da det nærmest kun er Simic, af mine egne hunde, der har brilleret (men det gør hun jo altid, min dejlige stabile hundepige), er det jo godt at babyerne kan vise noget klasse. d. 30 april-1 maj var vi i Vestegnen. Simic vandt ag3 og nummer 2 blev Poul med Nala ( Bordertreasure Amasing Jewel). De fik deres sidste cert og fik hermed titlen DKAGCH.


Nala og Poul synes den ene titel var for lidt, så da vi var i Hillerød 7-8 maj vandt de sp3 og fik også her deres sidste cert. Endnu en titel på CV'et nemlig DKSPCH. Fra My Dog i Sverige i Januar måned havde Poul og Nala samlet sig et svensk cert op da de vandt sp3 dereovre og det betyder så at hun også bliver svensk spring champion og altså får en 3. titel SAG(Hopp)CH. Jeg er helt afsindig stolt af at have bragt denne skønne hundepige til verden og rigtig rigtig glad for at Poul har formået at starte sådan en forrygende agility karriere med hende. Glæder mig til at følge dem mange mange år endnu.

Video af Poul og Nala's vinderløb fra Hillerød, der bragte dem 2 spring titler i hus.


Jiggy (Boredertreasur All Jiggy Wit' it)fik oprykninger i både SP2 og AG2 i Hillerød og er nu i klasse 3 i begge.. kæmpe tillykke til dem også.

Uno ( Borderetreasure Airforce one) blev nr. 2 i AG åben i Hillerød kun slået af sin mor. Fantastisk løb af det lille godstog

Fik også dejlige Queenie (Bordertreasure Agility Queen) at se.. det er længe siden. Hun løber bare så lækkert, elegant og lydløst.

Succes (Bordertreasure A True Success) løb et enkelt fejlfrit løb i Vestegnen og rykkede i AG2 :0) tossede lille hundepige.

Dejlige Simic har løbet 4 ud af 4 DM udtagelses løb fejlfrit og er nu allerede udtaget. dejligt at hun har fået humøret igen.