Goodbye to Simic

The day I have always feared came sooner than I expected. Simic has never been old to me even though she was 12 years old. She has always been so calm and easy going in the everyday life, even when she was a young dog. The only times she was a bit crazy, was on the agility course and even then, she was always in control. She was running senior competitions and loving it. Barking like crazy and being so naughty on the contacts but still with so much joy. One day on a walk, her hind legs suddenly collapsed and she seemed to be out of breath. She got up quickly and everything was normal in 30 seconds. I let a wet check her over but she didn't seem sick at all. Nothing happened for over a week and I started to relax again. Then one morning we went for a walk and Simic was not herself. She was walking slowly, looking straight ahead, not sniffing or peeing as she used to. She was fallen behind and when I looked back at her, she picked up speed and tried to keep up. It was clear that she only walked because she was afraid to be left behind... not because she enjoyed the walk. I turned back to the car and Simic got worse and seemed to have a hard time breathing. I carried her the last 200 meters to the car and drove home. At home she was breathing heavily and seem to be in pain. I called the wet and picked up my daughter from school. Thinking I had to say goodbye to Simic I knew my daughter would like to be there. The wet couldn't find out what was wrong with Simic and send us to another wet for a scan of her heart. At the other wet, we got an x-ray of her lungs. It showed that there where something wrong but the wet thought we should admit her and start her on different medication. Simic was in the hospital for 2 days and then she was so much better, she could come home. I was so happy, thinking that I would keep my precious girl for many more years. !0 days later, she should stop the medication and 2 days after that, her hind legs collapsed again on a walk and she was out of breath. I called the wet and we started her on medication again. Simic was fine for a few more days and then one evening she was again breathing heavily and wouldn't eat. I gave her some painkillers in hope to give her some comfort and it helped. I went to bed, praying that she would be better the next day. Ehen I woke up Simic was very bad. Her gums where white and her tongue was blue-ish. I knew that there where no way back and I drove to the wet with my daughter and we said goodbye. When Simic was lying on the table and gotten the first shot to make her fall asleep, blood and water started to come out of her nose. Her lungs were filled with fluid. poor girl must have been so uncomfortable. It was hard saying goodbye but I have so many happy memories with her and she will live on in all of her children and grand children. 2 days after Simic left us, her great grand children were born. A little light in a dark time. Luckily I have her daughter Succes and her grand daughter Cha Cha to keep the memories of Simic alive every day. I miss her like crazy and the house seems empty. I know I will meet her again some day. R.I.P my swwet sweet angle, my fateful agility partner for many years, my best friend, my teacher, my soulmate, my once in a lifetime dog. I made a video with pictures and clips of how I want to remember her. My happy, sweet angle.

Casanova opereret

Stakkels lille Casanova har været igennem en meget hård tid.
Cas har hele tiden set tykkere ud end de andre hvalpe og har på grund af hans store mave, haft en mere vraltene gang. Han har hele tiden været legesyg, haft en god appetit og har i det hele taget været helt normal og glad hvalp. han begyndte dog at lægge urin, når han sov og han sjat pissede når han var ude og tissede ikke en stor sø. Dette tænkte jeg bare var en hanhundeting, da han jo ellers var så sund og frisk.
d. 02/12 lå Cas på ryggen og blev nusset af hans kommende ejer og der opdagede vi en bule på hans mave. Der var ingen gener eller ømhed, når vi pressede på bulen, men til gengæld lækkede han urin, når der kom tryk på. Mandag d. 05/12 tog jeg til dyrlægen for at få det tjekket, for en sikkerheds skyld. scanning viste ikke hvad det var men dyrlægen var bekymret og tog et røngtenbillede. Billede viste en stor væskeholdig bobbel i den ene side af bughulen. Alle tarme var skubbet over i den anden side af bughulen. Dyrlægen ville trække væske ud af boblen, for at undersøge hvad det var og stak derfor en nål i maven på ham. Casanova var ikke synderligt mærket med det der blev gjort ved ham og logrede glad af alle mennesker. Men pludselig krampede han sammen på bordet og gik lidt i panik. 1 minut efter blev han helt blå på gummerne og skvattede om på bordet. Casanova var gået i chok.
Al den væske der blevt suget ud af Casanova

At se den lille glade uskyldige hund ligge slapt på bordet og være helt kold, var næsten ikke til at bærer. Silje var taget med til dyrlægen, men jeg fik hurtigt hende hentet, da jeg fattede alvoren og da hun var kørt brød jeg helt sammen. Beskeder blev skrevet til Flemming (kommende ejer)og Maria (ejer af casanovas far)da jeg tudede for meget til at snakke i telefon. Jeg stod og skulle beslutte om Casanovas lille bløde mave skulle sprættes op. Den enorme cyste der havde overtaget Casanovas ene nyre

Der var en stor cyste på den ene nyrer, men dyrlægen kunne ikke se på røngten billede om den anden nyre også var angrebet. Var begge nyrer dårlige, var det bare at sige farvel, men hvis den anden nyre var god, så kunne han redes. Jeg besluttede at Cas skulle have chancen og kl 18.15 blev cas gjort klar til operation. Min søde ven Tom var kommet for at støtte mig og det var jeg meget glad for.. 2 stive timer stod vi og vidste ingenting.. det havd jeg ikke klaret alene. Endelig kom sygeplejersken ud og gav den gode nyhed at Cas var kommet godt igennem operationen og var ved at blive syet sammen.
Cas bliver syet sammen

Så tudede jeg lidt igen, men denne gang af glæde. Maria kom også lige som Casanova var ved at vågne af narkosen. Vi 3 stod bare og nussede og kyssede den lille mand indtil vi nærmest blev smidt ud af dyrlægen kl 21.15. Casanova er ved at vågne af narkosen

Dyrlægen havde en operation mere og lovede så at ringe med opdatering. Kl 23.30 ringede dyrlægen og sagde at cas hanve været oppe og gå en tur rundti buret og havde spist og drukket lidt. med de nyheder lykkedes det at få lidt søvn. Kl 7.30 ringede sygeplejersken og fortalte at Cas var super frisk og klar til at kommme hjem. Han logrede med halen og havde været ude og gå på gulvet og hilst på alle ansatte på kliniken. Skønne nyheder og vi kørte straks ned og hentede Cas. han virkede fuldstændig upåvirket og ville gerne lege lige da han kom hjem. Flemming kom selvfølgelig farerne, så han kunne se med egne øjne at cas bare var glad og flabet igen. Glad og flabet igen

Desværre mistede casanova appetitten 2 dage efter og jeg kunne se at huden i operations såret var begyndt at blive grålig. Afsted til dyrlægen og her blev Cas lagt i narkose igen, den dårlige hud blev skåret af og han blev syet igen. Det samme gentog sig 3 dage efter og igen 2 dage efter, så han alt i alt var i narkose og blev syet 3 gange ud over selve operationen.
Hygge og forbindings skift

Jeg var frustreret og grædefærdig. Casanova var glad hele tiden og fandt sig i tusindvis af forbindings skift og at få diverse piller stukket i halsen. Det var svært at holde ham i ro, når han så sine søskende lege og pjatte. Cas vil meget gerne lege

Han synes selv han var verdensmester og var frisk på det hele. Hvis jeg gik ud med Casanova alene, skreg de andre hvalpe som sindsyge, indtil jeg kome tilbage og da jeg havde en undderbo at tage hensyn til, så var det ikke lige sagen. Tog jeg de andre hvalpe ud uden ham, stod han og hoppede op og ned og prøvede at komme over indhegningen... derfor var det SLET ikke en mulighed.

Det var svært at være alene med det og det endte med at Casanova flyttede hjem til sin nye familie selvom han ikke havde fået taget stingene ud. En meget lang og stressende periode for alle, men nu er Cas heldigvis frisk og glad og vokser sig stor og smuk. Jeg bad på facebook folk om at bede en bøn for casanova og det ser ud til at det virkede. Glad for at jeg får muligheden for at følge ham de næste mange mange år.

Hvalpenes 7. uge

Alle hvalpe er nu Chippet og øjenlyst og tog det naturligvis i stiv pote. Halsbånd er nu okay at have på og bagpoten sidder ikke konstant oppe i det. Nu mangler vi bare vacciner og så er babyerne klar til at flytte hjemmefra og jeg synes de har fået en god rygsæk de kan tage med til deres nye hjem. I løbet af dagen er hvalpene stort set renlige, men om natten kommer der stadig en et par søer.

Hvalpenes 6. uge

Der bliver mere og mere gang i hvalpene og der går længere og længere mellem de sover. Klikkertræning og leg på agility banen er en del af dagligdagen og alle hvalpene morer sig kongeligt.













Ugens film

Hvalpenes 5 uge

Hvalpene bliver mere og mere aktive og er meget glade for at være ude. Vi går op på agility banen, hvor hvalpene så spurter rundt og leger i tunnellerne.Det er dejligt at kunne vise hvalpene det miljø de senere skal omgåes, så de har fået en masse gode erfaringer fra agility banen, når de flytter hjemmefra. De er dygtige til at besørge udenfor. De løber alle hen og tisser, så snart de bliver lukket ud.

Cirkus

Casanova

Cha Cha

Clover











Ugens film

Hvalpenes 4. uge

Ja hvad kan jeg sige. Hvalpene er stadig søde, bløde og hamrende lækre :0)










En lille video af de små